Kødyl Prygl
PrivatlivVilkårKontakt

Privatlivspolitik

Senest opdateret 10. september 2026

Kødyl Prygl (kodylprygl.com) er et lille kampspil, hvor du vælger en figur og fem træk og dyster mod andre spillere. Her kan du læse, hvilke oplysninger vi behandler, hvorfor, og hvilke rettigheder du har.

Hvem er ansvarlig

Spillet drives som et privat hobbyprojekt fra Danmark. Dataansvarlig er ejeren af kodylprygl.com, som kan kontaktes på kontakt@kodylprygl.com.

Hvilke oplysninger vi behandler

  • Konto: din e-mailadresse og en krypteret adgangskode, eller dit Google-id, navn og e-mail, hvis du logger ind med Google. Vi modtager ingen adgangskode fra Google.
  • Spilprofil: dit valgte pryglernavn, point, monetter, rang, antal kampe, venner og eventuelt et profilbillede, du selv uploader.
  • Kampe: dine figurvalg, træk, sejrstekster og kampresultater. Afsluttede kampe kan ses af andre via et delelink.
  • Rapporter: hvis du rapporterer en sejrstekst, gemmer vi din begrundelse sammen med den rapporterede kamp.
  • Teknisk: en hash (ikke selve adressen) af din IP-adresse i op til en time, når du svarer på en udfordring uden at være logget ind, så vi kan begrænse misbrug. Vores hostingudbydere fører almindelige serverlogs.

Cookies og lokal lagring

Vi bruger kun nødvendige cookies: en login-session fra Supabase og en midlertidig cookie (højst 24 timer), der gemmer dine træk, hvis du svarer på en udfordring, før du logger ind. Dine sprogvalg, lydvalg og seneste figur gemmes lokalt i din browser. Vi bruger ingen sporings- eller reklamecookies.

Formål og retsgrundlag

Oplysningerne bruges udelukkende til at levere spillet: login, kampe, rangliste, venner og beskyttelse mod misbrug. Behandlingen sker for at opfylde aftalen med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b) og af hensyn til vores legitime interesse i at holde spillet sikkert og fair (litra f).

Hvem vi deler med

Spillet hostes hos Vercel, og data gemmes hos Supabase i EU (Irland). Login med Google sker via Google. Disse leverandører behandler kun data på vores vegne. Vi sælger eller videregiver ikke dine oplysninger til andre.

Hvor længe vi gemmer

  • Anonyme trækkladder slettes efter 24 timer.
  • Udfordringer udløber efter 14 dage (omkampe efter 24 timer).
  • Din profil gemmes, indtil du sletter den. Afsluttede kampe bevares herefter anonymiseret som “Slettet prygler”, så modstanderens historik ikke forsvinder.

Dine rettigheder

Du kan til enhver tid hente alle dine spildata som en fil under Min profil → Hent mine data og slette din konto under Min profil → Slet min profil. Du har desuden ret til indsigt, berigtigelse, begrænsning og indsigelse efter databeskyttelsesforordningen, og du kan klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk). Skriv til kontakt@kodylprygl.com, hvis du vil bruge dine rettigheder.

Børn

Spillet er ikke rettet mod børn under 13 år. Er du under 15, bør du få en forælders samtykke, før du opretter en konto.

Ændringer

Ændrer vi denne politik, opdaterer vi datoen øverst på siden. Væsentlige ændringer varsles i spillet.


Privacy policy (English summary)

Kødyl Prygl is a small fighting game run as a hobby project from Denmark. We process your email and a hashed password (or your Google id, name and email), your chosen player name, profile picture, friends, fights, moves, victory quotes, reports, and a short-lived hash of your IP address used to limit abuse. We only use strictly necessary cookies (login session and a 24-hour cookie holding your moves before login). Data is hosted by Vercel and stored with Supabase in the EU (Ireland); Google login goes through Google. We never sell or share your data with anyone else. You can export all your data and delete your account from My profile at any time, and you can contact kontakt@kodylprygl.com to exercise your rights under the GDPR. The game is not directed at children under 13.